FAQ   SMS-service   SMILEYRAPPORT   SØG>>

Fredagsklubben

Fredagsklubben er et fritidstilbud til sent udviklede unge i alderen 15-25 primært tidligere og nuværende elever på Søgårdsskolen. Formålet med klubben er at hjælpe de unge til at fastholde deres venskablige relationer, efter de har forladt skolen.

Vi mødes i Ungdomsskolens lokaler på Bregnegårdsvej 21B, hvor vi hygger med mad, spil eller film eller tager til arrangementer ude i byen. Eksempelvis kan nævnes bowling, Fredags Rock i Tivoli, Gokart Race m.m.

I samråd med de unge fastlægges et program, som efterleves i størst muligt omfang. Klubben følger skolernes feriekalender, men vi har hvert år et tilbud i sommerferien fx. en kanotur eller et ophold i Lalandia.

Der er tilknyttet 4 pædagoger til Fredagsklubben, som parvis er tilstede i klubbens åbningstid. Der er ca. 20 tilmeldte unge, som tidligt på ugen får tilsendt en sms med besked om, hvad der er planlagt den kommende fredag.
 
Som regel er det ikke nødvendigt at tilmelde sig de enkelte fredage, har man tid og lyst, så dukker man bare op. Det er gratis at deltage, kun i særlige tilfælde beder vi brugerne om at tage penge med fx. for at betale for et aftensmåltid.

Er du interesseret i at deltage skal du kontakte Ungdomsskolen på tl. 39460220 og tale med Henrik Rostgaard Andersen.